White Comfort Jacket |
|||||||
|
|
||||||
Strikket stor jakke i DROPS Snow og DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med dyp v-hals og lommer. Størrelse XS - XXL.
DROPS 213-29 |
|||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på alle pinde. MØNSTER: Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. MÅLETIPS: Alle breddemål gøres når arbejdet ligger fladt uden at strække i det. Alle længdemål gøres når arbejdet holdes op, ellers vil jakken blive for lang når den er på. INDTAGNINGSTIPS (gælder halsudskæringen): Tag ind til v-hals på indersiden af 4 kantmasker i perlestrik (A.1). Alle indtagninger gøres fra retsiden! Tag ind således før de 4 kantmasker: Start 2 masker før A.1, strik 2 masker ret sammen, strik 4 stolpemasker i A.1 som før (= 1 maske taget ind). Tag ind således efter de 4 kantmasker: Strik 4 kantmasker i A.1 som før, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind). UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag ud på indersiden af 1 kantmaske retstrik, skiftevis i begyndelsen og slutningen af pinden som forklaret i opskriften. Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bagstykket, forstykkerne og ærmerne strikkes frem og tilbage i dele, nedenfra og op. Arbejdet sys sammen på skuldrene, ærmerne sys i, og underærmes- og sidesømmene sys i et ned til slidsen i hver side. Kraven sys sammen midt bagpå, og sys til halsudskæringen bag i nakken. Til sidst strikkes der to lommer som sys på forstykkerne. BAGSTYKKE: Slå 35-37-41-43-47-51 masker op på pind 12 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 4 pinde frem og tilbage ifølge A.1 (1.pind = retsiden). Skift til pind 15. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm – læs MÅLETIPS, lukkes der 3-3-4-4-5-6 masker af i begyndelsen af de 2 næste pinde til ærmegab = 29-31-33-35-37-39 masker tilbage. Fortsæt i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 71-74-77-80-83-86 cm, lukkes de midterste 5-5-7-7-7-9 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik videre som før og luk 1 maske af til hals på næste pind fra halsen = 11-12-12-13-14-14 masker tilbage. Når der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 74-77-80-83-86-89 cm, strikkes der 1 pind ret fra vrangen. Luk derefter af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. Bagstykket måler ca 74-77-80-83-86-89 cm fra skulderen og ned. HØJRE FORSTYKKE: Slå 21-22-24-25-27-29 masker op (inklusive 4 kantmasker mod midt foran) på pind 12 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage i 4 pind (1.pind = retsiden). Skift til pind 15. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik A.1 over de 4 første masker (= forkant), strik glatstrik til der er 1 maske tilbage på pinden, og afslut med 1 kantmaske retstrik mod siden. Fortsæt frem og tilbage således. Når arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm, lukkes der af til v-hals ved at tages 1 maske ind efter de 4 kantmasker – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.pind totalt 3-3-4-4-4-5 gange. SAMTIDIG når arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm, lukkes der 3-3-4-4-5-6 masker af til ærmegab på begyndelsen af første pind fra vrangen. Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab, er der 15-16-16-17-18-18 masker tilbage på pinden. Strik videre med 4 kantmasker i A.1, glatstrik og 1 kantmaske i retstrik mod siden. Når der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 74-77-80-83-86-89 cm, strikkes der ret fra vrangen over de første 11-12-12-13-14-14 masker, derefter fortsættes A.1 over de 4 kantmasker. Vend arbejdet, strik A.1 over de 4 kantmasker, og luk de resterende 11-12-12-13-14-14 masker af med ret fra retsiden. Klip tråden. Forstykket måler ca 74-77-80-83-86-89 cm fra skulderen og ned. Videre strikkes halskanten som forklaret under. HALSKANT: = 4 masker. Behold maskerne på pind 15. Sæt 1 mærke på pinden. Fortsæt A.1 frem og tilbage til halskanten måler ca 8 til 11 cm fra mærket – læg halskanten langs med halsudskæringen til midt bagpå i nakken for at kontrollere længden, halskanten skal strækkes let. Luk af med ret fra retsiden. VENSTRE FORSTYKKE: Slå 21-22-24-25-27-29 masker op (inklusive 4 kantmasker mod midt foran) på pind 12 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage i 4 pinde (1.pind = retsiden). Skift til pind 15. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 1 kantmaske retstrik, strik glatstrik til der er 4 masker tilbage på pinden, og fortsæt A.1 over de 4 sidste masker (= forkant). Fortsæt frem og tilbage således. Når arbejdet måler 44-46-48-50-52-54 cm, tages der ind til v-hals ved at tage 1 maske ind før de 4 kantmasker – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.pind totalt 3-3-4-4-4-5 gange. SAMTIDIG når arbejdet måler 56-58-60-62-64-66 cm, lukkes der 3-3-4-4-5-6 masker af til ærmegab i begyndelsen af første pind fra retsiden. Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er der 15-16-16-17-18-18 masker tilbage på pinden. Strik videre med 1 kantmaske retstrik i siden mod ærmegabet, glatstrik og 4 kantmasker i A.1. Når der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 74-77-80-83-86-89 cm, strikkes næste pind således fra vrangen: Fortsæt A.1 over de 4 kantmasker, og strik ret fra vrangen over de resterende 11-12-12-13-14-14 masker. Vend arbejdet, luk de første 11-12-12-13-14-14 masker af med ret fra retsiden, og strik A.1 over de 4 kantmasker. Klip tråden. Forstykket måler ca 74-77-80-83-86-89 cm fra skulderen og ned. Videre strikkes halskanten på samme måde som på højre forstykke. ÆRME: Slå 17-17-18-19-19-20 masker op på pind 10 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side i 3 cm. Skift til pind 15, og strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 6-6-7-7-8-8 cm, tages der 1 maske ud i begyndelsen af pinden – læs UDTAGNINGSTIPS. Gentag udtagningen skiftevis i slutningen og i begyndelsen af pinden på hver 5.-4.-3½.-3½.-2½.-2½.cm totalt 4-5-5-5-6-6 gange i hver side = 25-27-28-29-31-32 masker. Strik videre til ærmet måler 45-45-42-42-40-38 cm. Sæt 1 mærke i hver side på ærmet - mærkerne markerer hvor bunden af ærmegabet starter. Strik videre med 1 kantmaske retstrik i hver side til hele ærmet måler 49-49-48-48-47-47 cm. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik det andet ærme på samme måde. På billedet har vi bukket ærmerne lidt op. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmerne i, og sy bunden af ærmegabet – mærkerne som blev sat på ærmerne skal stemme med siderne på ryg- og forstykke. Sy underærmes- og sidesømmene i et – sy i yderste led af yderste maske så sømmen bliver flad, men stop sømmen når der er ca 25 til 30 cm tilbage nederst i hver side på forstykke/bagstykke (= slids). Sy halskanten sammen midt bagpå med maskesting, men sørg for at sømmen vender ind. Sy kraven til halsudskæringen bag i nakken. Sy knapperne i på venstre forkant - øverste knap sys ca 1 til 2 cm under der hvor v-halsen startede, og næste knap sys ca 12 til 14 cm under den. OBS: For at knapperne skal sidde godt i knappehullerne, knappes hver knap gennem en maske på højre forkant, dvs der lukkes ikke af til knaphul. LOMMER: Slå 15-15-17-17-19-19 masker op på pind 15 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik A.1 frem og tilbage over alle masker til lommen måler ca 23-23-23-25-25-25 cm. Strik 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker. Luk af med ret fra retsiden. Lommen måler ca 26-26-26-28-28-28 cm i højden. Strik den anden lomme på samme måde. Sy én lomme på hvert forstykke, ca 11-13-15-15-17-19 cm fra nederste kant og ca 5-5-6-7-7-8 cm ind fra midt foran (prøv eventuelt jakken og placere lommen efter ønske). |
|||||||
Diagram forklaring |
|||||||
|
|||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (10)
Corina wrote:
Hi, I would like to know how much Drops Snow should be used for size XS if I decided to only use this yarn in needle size 10? Would 700g be enough?
14.12.2023 - 17:26DROPS Design answered:
Dear Corina, to get the correct finished measurements for your size as in the chart, you should have the correct tension; if you like to get with another tension you will have to recalculate the whole piece following your own tension; you can also find similar patterns with the correct tension, see here for example. Happy knitting!
15.12.2023 - 08:11Astrid Rui wrote:
Hva menes med å legge opp med 1 tråd i hver kvalitet?
14.09.2021 - 21:29DROPS Design answered:
Hei Astrid. Denne jakken strikkes med 2 kvaliteter, 1 tråd DROPS Snow og 1 tråd DROPS Brushed Alpaca Silk. Når du legger opp, legger du opp med 1 tråd Snow og 1 tråd Brushed Alpaca Silk = 2 tråder. mvh DROPS design
15.09.2021 - 15:28Amanda Marcucci wrote:
Morning! How many balls of yarn are required? Im using Eskimo.
04.12.2020 - 13:04DROPS Design answered:
Dear Mrs Marcucci, DROPS Snow is the new name for DROPS Eskimo so that you will find matching amount of yarn for each size in grams, eg. 550 g DROPS Snow/Eskimo /50 g a ball = 11 balls DROPS Snow/Eskimo + 100 g /25 g the ball DROPS Brushed Alpaca Silk = 4 balls in size XS. Happy knitting!
04.12.2020 - 16:30Alison wrote:
Pattern says to use 1 stand of each quality (2 strands) but not clear if this is just for the edges or whole garment and also whether it means 2 strands one of eAch type of wool? Not sure If there will be enough wool. I have bought the drops wools specified for the pattern
10.08.2020 - 20:15DROPS Design answered:
Hi Alison, The whole garment is worked with 1 strand of each quality. Happy knitting!
11.08.2020 - 07:15Margareta Westling wrote:
Fått svar från er att jag ska använda rundstickor nr.10,12 och 15 till mönster 213-29.Men går det inte att använda vanliga stickor i aluminium och i så fall vilka mm. ska jag använda. Mvh Margareta Westling
21.05.2020 - 11:09DROPS Design answered:
Hej Margareta. Ja du kan använda vanliga parstickor istället om du hellre vill det. Det är samma nr du ska använda på parstickor dvs 10.00, 12.00 och 15.00 mm. Mvh DROPS Design
22.05.2020 - 08:10Jo Ann wrote:
Hallo. Könnte man an die jacke eine Kapuze anstricken? Und wenn ja wie viele Maschen müsste ich am Hals aufnehmen? Dankeschön
19.05.2020 - 08:48DROPS Design answered:
Liebe Jo Ann, wir können leider nicht jede Anleitung nach jedem indiviudellen Wunsch umrechnen aber hier finden Sie Modellen, die Sie inspierieren können. Gern wird Ihnen Ihr DROPS Laden weiterhelfen. Viel Spaß beim stricken!
19.05.2020 - 09:11Margareta Westling wrote:
Ska sticka kofta nr.213-29 och undrar om Drops Eskimo ljusrosa och Drops brushed Alpacka Silk dovt rosa passar ihop .Vidare hittar inte dom sticknr.ni föreslår när jag går in på Drops stickor.Har massa stickor hemma så vad motsvar Drops nummer vanliga stickor?
14.05.2020 - 17:54DROPS Design answered:
Hei Margaretha. Personlig syns jeg Drops Eskimo ljusrosa og Drops Brushed Alpacka Silk dovt rosa passer fint sammen, men dette er en personlig smak. Usikker på hva du mener med vanlige pinner. Vi har standard pinner størrelser som brukes i hele strikkeverden. I denne oppskrifter en det oppgitt str. 10,12 og 15 og dette finner du i vårt sortiment, se underDROPS Basic Rundpinne 60 eller 80 cm str 10, 12 og 15. God Fornøyelse!
18.05.2020 - 14:24Karen wrote:
Hvilke pinde skal jeg beregne strikke fast hed
23.04.2020 - 20:45DROPS Design answered:
Hej Karen, du skal bruge pind nr 15 til at få 7 masker glatstrik i bredden. God fornøjelse!
24.04.2020 - 09:56Marcin wrote:
Nice pattern!
31.01.2020 - 11:08Kersti H-B Lycke wrote:
Kose plagg
02.01.2020 - 14:11